FILMEN

Det unikke materiale, der er fremkommet gennem de interviews, der er lavet med  Louise, Jessica, Chanette, David, Jeanette og Kristoffer er blevet filmet af TV-fotografen Kasper Andersen. Materialet vil i de kommende måneder blive bearbejdet og videreudviklet til en dokumentarfilm, som vil blive tilbudt en af de landsdækkende TV-kanaler.

I dokumentarfilmen vil historierne fra DANSKE BØRN - NÅR TAVSHEDEN BRYDES  blive foldet ud i form af reportager, interviews og undersøgende journalistisk bearbejdelse af stoffet i den verden, som de seks unge fortæller om i bogen "Danske Børn".

Passager fra det eksisterende TV-materiale vil løbende blive lagt ud her på www.danskebørn.dk ligesom en mindre film fra 25-års jubilæet og offentliggørelsen af DANSKE BØRN på Ousbjerggaard den 27. august vil kunne ses her.