Stig Andersen
Stig Andersen er journalistuddannet og driver selvstændig journalistisk virksomhed i 'Stig Andersen Journalistik'.
Er fast tilknyttet Dagbladet Politiken og DR, og er en ofte
benyttet foredragsholder og ordstyrer. Stig Andersen har skrevet en
række bøger om personer og forløb især indenfor dansk
erhvervsliv.
Stig Andersen har gennem 22 år været tilknyttet Danmarks Radio,
hvor han bl.a. for DR-dokumentar har produceret en række
dybdeborende, journalistiske TV-programmer med fokus på dramatiske
begivenheder og markante personligheder i dansk erhvervsliv.
Tidligere har Stig Andersen været pressechef i Handelsbanken og
informationschef på A.P. Møllers Odense Staalskibsværft.

